Var i fredags sammen med Kyle, Alexa og Qurat til Fright Night. Det er en udendørs spøgelses-tunnel, som er åben hver weekend i oktober op til Halloween. Når man står og venter på, at det bliver ens tur til at komme i gennem “tunnelen”, er der musik udendørs man kan danse til, og bonfire’s man kan varme sig ved. Siger jer det var koldt i fredags! Et helt vildt fedt arrangement. Spøgelses-tunnelen var da hvert fald spøgelses-tunnel nok for mig! Puha, generelt er jeg bare ikke særlig god til spøgelser, gyserfilm, chok og alt det der. Fright Night satte mig godt nok på prøve. Der var folk der tog fat om dine ben og dit hår, du blev “forfulgt”, og jeg ved ikke hvad. Men i hvert fald en oplevelse værd, ville ønske jeg kunne gøre det igen. I fredags var sidste gang før det lukker.

Og forresten så tog Vic og John til Spanien i fredags, hvor de skal være på ferie i 10 dage. Jeg bor hos nogle af deres venner i mens. Det er lidt mærkeligt at skulle vænne sig til en ny familie igen, den der tilvænnings-proces tager noget tid. Men det er ellers en sød familie. I morgen tager jeg et smut over til min søde tjekkiske veninde Michaela, som i har set billeder af 🙂
Skypede 2 timer med min familie i dag, mit længste skype opkald indtil videre herovre 🙂 Men det var rart at få snakket med dem igen.
God weekend, eller det der er tilbage af den..
Mit midlertidige værelse

Her til aften har jeg siddet og kigget billeder i gennem fra de sidste to måneder af mit liv, og fra mit liv hjemme i Danmark. Og jeg er kommet frem til den konklusion, at mit liv er vildt! Jeg afsluttede folkeskolen for ca. 4 måneder siden, og nu sidder jeg i Amerika, i en alder af 16 år, hos en “fremmed” familie, og i et hus som ikke er “mit”. Jeg snakker engelsk hver dag, og det begynder så småt at gå op for mig, at jeg ikke kommer hjem før slutningen af juni. Det er utrolig lang tid, 10 måneder! Der er allerede gået to af dem, og jeg kan slet ikke forstå, hvor hurtigt det går. Snart er det december og jul. Crazy! Jeg ankom for præcis to måneder siden til Dulles Airport her i Virginia, min nye familie modtog mig, og jeg husker stadig den ekstrem lettede følelse, jeg havde over, at jeg endelig var nået frem i sikkerhed, efter min nok så forfærdelige dag i lufthavnen, hvor jeg var ved at bryde sammen hver femte minut. Jeg husker de første par dage hos familien, hvor jeg flere gange tænkte: “Hvad laver du her?”. Husker den første skoledag, hvor jeg var så nervøs og rendte rundt med at kort for at finde rundt på skolen, og hvor jeg den første uge hele tiden spurgte mig selv: “Finder du nogensinde nogle venner her?”. Men hele tiden havde havde jeg en følelse af, og sagde til mig selv, at det nok skulle gå. Jeg skulle nok finde venner og falde til. Så det gik, to måneder efter er jeg her. Jeg har fundet venner, og hverdagen er hverdag nu. Jeg har involveret mig i mange ting og prøvet så mange “amerikanske” ting allerede. Jeg har set New York, og D.C. Jeg føler mig virkelig heldig på så mange måder. Der har været dage i de to sidste uger, hvor jeg har savnet det derhjemme. Især har jeg savnet mine venner. Herovre er mine venner stadig nye venner for mig, og jeg kender dem endnu ikke så godt. Derhjemme havde jeg mine to bedste veninder, jeg havde kendt i 10 år. Jeg havde venner i skolen, som jeg havde kendt i lang tid, og det er en stor forskel at komme her og blive “kastet” ind i andres gamle venskaber. Mine venner her har kendt hinanden i lang tid. Jeg var vant til at være “med i det hele” på min skole i Danmark. Jeg stod for så mange ting, og kendte så mange. Jeg havde virkelig det bedste 9. klasses år, man kunne ønske sig. Så det kan jeg til tider godt savne. Men altså 9. klasse varer jo ikke forevigt, og jeg ved, at det her en kæmpe oplevelse. Jeg er ny herovre, og er på en måde stadig ved at finde “min plads”. Jeg kan have dage, hvor jeg føler mig lidt “nede”, og jeg savner det derhjemme. Men det der er så rart, ved at kende så mange udvekslingsstudenter er, at de føler det samme. Jeg læser nogle af pigerne fra New Yorks blogs, og kan se at de også savner det derhjemme af og til, og stadig er i den der “At falde til proces”. Det hjælper virkelig meget at høre, at man ikke er den eneste som af til kan have dårlige dage. Jeg skal bare virkelig huske på ikke at måle mig med andre udvekslingstudenter. Det lyder måske mærkeligt, men det ved jeg, at vi alle gør. Vi vil helst være der, hvor de andre er. Ligesom vi helst vil være lige så god som de andre i alle andre situationer. Jeg tror, vi alle får et virkelig godt år, og jeg ved, at alles år bliver forskelligt. Vi oplever alle så mange ting, og selvom der er dage, hvor vi føler, at intet går som det skal, så kommer vi også op igen, og ser tingene fra den lyse side. Det er virkelig den vigtigste indstilling, du kan have herovre syntes jeg: Se tingene fra den lyse side, lad vær med at tænke på alt det, du ikke har prøvet, men i stedet tænk på alt det, du allerede har oplevet. Du får også den der “nede-følelse”, fordi du har mange forventninger til dit udvekslingsår. Jeg har rigtig mange forventninger, og ville egentlig ønske jeg ikke havde det, men det kan simpelthen ikke undgås. Du hører så meget fra andre om, hvor fantastisk deres år har været, og du ser alle de amerikanske high school-tv show. Og jeg tror, at noget af det som kan gøre mig mest nedtrykt herovre er, hvis jeg føler, at noget ikke levet helt op til mine forventninger. Men jeg ved jo også, at det ikke er “High School Musical”, jeg er kommet over til. Så jeg prøver virkelig altid, som jeg sagde, at tænke på alle de ting, jeg allerede har oplevet. Jeg kigger ofte mine blog post i gennem, og jeg må sige, at de sidste to måneder er nok de mest indholdsrige i mit liv. For hvor har jeg oplevet meget. Jeg tog en stor beslutning, og jeg fortryder den ikke et eneste sekund. Jeg elsker at være her, og ville overhovedet ikke hjem, selvom nogle dage kan være hårde. Jeg begynder at komme tættere på mine venner herovre. Jeg er så glad for min værts-familie. Nogle gange tænker jeg på: Hvorfor var det lige præcis “os”, som tog den beslutning at blive udvekslingsstudenter. Hvad er det, der gør, at vi er få ud af så mange unge, som vælger at tage af sted et år. Jeg ved virkelig ikke, hvad der drev mig. Men jeg ved, at jeg har gjort noget anderledes, som jeg er stolt af, og som jeg ikke har fortrudt (indtil videre). Så jeg siger tak til “Vi unge” for at lægge en artikel op om en piges udvekslingsår, for hvis ikke jeg havde læst den artikel, var jeg aldrig kommet af sted. Ærlig talt, før jeg læste den artikel, havde jeg aldrig, aldrig, tænkt på at blive udvekslingsstudent. Undskyld for min utrolig lange tale/tanke-strøm, jeg følte bare at “to måneders-dagen” skulle have at “par ord” med på vejen.

En af de ting, jeg har set rigtig meget frem til i mit udvekslingsår, var homecoming-dansen og homecoming-ugen. Nu har jeg oplevet begge, og det har været en virkelig god uge. Det er vel lidt alle pigers drøm at få lov til at have en rigtig fin kjole på, få lagt makeup, sat hår og være lidt prinsesse-agtig. Sådan var homecoming bestemt. Prom bliver endnu vildere, det er med lange kjoler og hele molevitten, glæder mig allerede!Men i hvert fald så fik jeg en god homecoming aften, selvom den sluttede lidt anderledes, end jeg havde regnet med.
Fortæller senere om det.. Nå men her kommer der en form for tidsplan over min dag i går: 14:30 tog jeg over til Miriah for at gøre mig klar. Hun er virkelig god til alt med makeup, og havde spurgt om jeg ville komme over og gøre mig klar sammen med hende, og så kunne hun lægge min makeup, da jeg ikke selv er specielt god, hvad makeup angår. Min makeup blev i hvert fald anderledes, og bedre end jeg selv ville have kunnet. Var en lille smule i tvivl, om det var for overdrevet, da jeg ikke er vant til at have så meget på, men jeg har jo kun homecoming en gang i mit liv, så det går an! 🙂
Jeg ordnede selv mit hår og hoppede i kjolen og sko osv. Vic og John kom og hentede mig kl. 17 og kørte mig så til en restaurant, hvor jeg skulle mødes med nogle andre. Vi havde bestilt bord, da det er en slags tradition, at man spiser middag med sin homecoming-gruppe før dansen. Dog var vi kun 7 mennesker der, og vi havde en gruppe på omkring 20 personer. Resten kunne vidst ikke nå det til middag, eller ville helst bare spise hjemme. Ved halv 8-tiden tog vi fra restauranten og hen til Sydney’s hus, hvor vi fik taget billeder. Og derefter tog vi så alle sammen til dansen. Og det var virkelig “dansen”. Det varede fra kl. 20-23, og vi lavede ikke andet end at danse i de tre timer! I begyndelsen var det lidt akavet, fordi jeg kender jo ikke mine nye venner herovre så godt endnu, så det var lidt grænseoverskridende at skulle danse med dem. Men efter par sange gik det. OG amerikanerne danser crazy! De slår sig virkelig løs på dansegulvet, haha 🙂
Efter dansen tog vi hjem til Caroline’s hus, hvor vi alle skulle have tilbragt natten. Dog måtte Pina (den tyske udvekslingsstudent) og jeg tage hjem, da der som udvekslingsstudent er nogle ting, man ikke må deltage i. Det var ikke fordi, de mennesker som var der, er “dårlige” typer, men reglerne i Amerika er anderledes, og som udvekslingsstudent er man et forbillede for sit land, og derfor overholder man også de regler, der er blevet lagt for ens udvekslingsår. Det er i hvert fald, sådan jeg ser på det. Vi tog så hjem til Pina og overnattede der og havde en hyggelig aften.
Vil nu lægge de billeder op, jeg har fra aftenen.

Hele flokken – Homecoming group <3
DANCE!

Så det var min homecoming! Noget man, efter min mening, som udvekslingsstudent er nødt til at opleve. Det er en “One and only chance”, og hvis du kan lide at danse, så er den helt sikker :-). Jeg havde hvert fald en god aften!

(fortsat fra forrige indlæg)
Torsdag
.. var “Music through the decades”-day. Hver årgang havde deres eget tema, juniors havde rock, så det var det vi skulle klæde os ud efter. Jeg købte handsker med nitter på, sammen med Alexa, og lånte Vic’s læderjakke, gjorde mit bedste for at fuldføre det – rock er ikke lige mig! Efter skole havde jeg dans, som endte halv 6. Derefter hjalp jeg med at dekorere vores hallway. Hver årgang fik tildelt en hallway, som de skal dekorere efter deres tema, som i vores tilfælde var rock. Seniors havde pop, sophomores country og freshmans jazz. Jeg lavede sammen med Miriah, Caroline og en anden pige Nirvana-plakaten. Miriah og jeg blev nødt til at gå ved 8-tiden, da vi havde lektier for, så de var ikke færdige da vi gik. Men da jeg så det fredag morgen, var det så fedt. Vores hallway var helt klart den bedste! 🙂

Fredag
.. var temaet “Color of the class”. Juniors farve var sort. Der var blevet lavet en homecoming t-shirt specielt til dagen, så jeg købte vores t-shirts, og meningen var så, at alle skulle have den på. Kan ikke stå for vores Tuscarora-ting, er nødt til at have en samling med mig hjem 🙂 I dag var en A-dag i skolen, og jeg elsker mine a-dage, så havde en god dag. Før frokost gik Miriah og jeg rundt i hallways’ene for at se dekorationerne og tage billeder. Som sagt var vores den bedste! Der var en pep-rally før skolen sluttede, fordi vi havde et football-game om aftenen. Der er altid et homegame dagen før homecoming-dansen – tradition. Alexa og jeg gjorde os klar sammen – dvs. malede os i hovedet med skolens farver – og John kørte os derhen. Jeg skulle gå rundt og sælge billetter til rafling for danseholdet, så vi kan tjene penge til vores konkurrencer, fik derfor lov til at have vores danceteam-jacket på. Vi vandt kampen, surprise surprise.. 🙂 De kårede også homecoming-dronningen, kongen vil blive kåret til homecoming dansen. Derudover blev den årgang der have udvist mest team-spirit i homecoming ugen kåret, og ja The Junior-class løb igen af med sejren 🙂

Homecoming ugen har været en virkelig fed oplevelse, det er en skam vi ikke har det i Danmark. Jeg må prøve at få det indført!Senere i dag står det på homecoming dansen. Er en smule nervøs, da man da har nogle forventninger til ens første og eneste homecoming. Jeg håber hvert fald på at få en god aften. Skriver mere om det, når jeg har oplevet det. Vi ses <3

Puha, sikke en uge, og den er slet ikke slut endnu!
Hele ugen har været fokuseret på homecoming, som jeg i mit sidste indlæg forklarede hvad var. Jeg har stort set været ude af døren 8.20 hver morgen og hjemme igen efter kl. 18, de fleste dage senere. Og så har der været lektier, så jeg har ikke rigtig kunne finde tid til at blogge. Men nu kommer alle billeder (næsten) jeg har fra homecoming ugen. Det har været en typisk “amerikansk high school-uge” med så meget school-spirit over alt. Elsker det! Jeg vil prøve at forklare og huske så godt som muligt, hvad der foregik hver dag i denne uge.

Tirsdag: “Famous Pair days”. Alexa og jeg var “The good and the bad angel”. Jeg var den gode, og Alexa var den dårlige. Det var så sjovt, men også rimelig akavet. For da vi ankom til skolen kunne vi ikke se andre have et kostume på, så alle stirrede! Men vi fandt andre, dog var der ikke så mange som klædte sig ud den dag. En dreng spurgte om, han måtte tage at billede med mig, så jeg må åbenbart have set ud som en rigtig engel 🙂 Havde lacrosse efter skole, og jeg greb 9 bolde i træk med min stick. Bliver langsomt bedre!
Miriah og jeg, hendes partner var hattemageren fra “Alice i Eventyrland” / To piger der var Team R fra pokemon

Onsdag
.. var Disney-day. Jeg klædte mig ikke ud den dag, fordi jeg havde Powder Puff-kampen om aftenen, og derfor havde min Powder Puff-trøje på i skole – det er sådan de gør herovre 🙂 Nå men skoledagen var fin. Jeg tog med Pina hjem efter skole, da vi skulle mødes til Powder Puff ved 6-tiden og Pina bor tæt på skolen. Jeg spillede både defense og offense, vil ikke kalde mig den bedste spiller på holdet, men det var sjovt! Og som en ekstra bonus vandt vi også kampen 🙂 14-6 stod der til os – Killed the Seniors! Også vores drenge-cheerleaders vandt over senior’nes cheerleaders. Vores var så gode, og jeg grinte under hele deres optræden. Ville ønske jeg havde filmet det, så i kunne se det. Det var så godt! John var med som tilskuer, og havde det vidst fornøjeligt. Vores coaches var næsten dem, der var mest opsatte på at vinde, og det var så fedt at vinde over seniorne, da de var virkelig onde under spillet, og troede de var så gode. Det eneste ikke så sjove, var at der 2 minutter inde i kampen, måtte blive ringet efter en ambulance, fordi en senior på deres hold faldt og slog sit knæ. Ellers var det sjovt, ville ønske de havde et rigtigt football-hold for piger 🙂

Fra venstre: Lauren, Ponta, Pim, Hannah og Melerin / Melerin og Kyle

to be continued…