Riga

Heeeej
Er lige nu i Riga, hovedstaden i Letland, og er netop tjekket ind på vores hotel. Vi kørte fra det andet hotel i formiddags og så et par seværdigheder, samt spiste frokost, og nu er vi så her, hvor vi skal være indtil fredag. Jeg ville lige slå nogle billeder op af vores hotel, og lidt mad. Har næsten kun taget madbilleder 🙂 Men maden er altså virkelig også god, og SÅ flot anrettet, og utrolig billig. Vi spiste i går på en lokal restaurant og kom samlet af med 300 kr. for 5 personer, hvor 4 af os fik to retter hver, samt te og varm chokolade bagefter, billigt!!

Riga 4 Riga 5 Riga 3

22 days left!

Det er lige om lidt, at jeg rejser til USA. Kun 22 dage tilbage, og så er det d. 15 august, hvor jeg sidder i flyet på vej til de næste 10 måneder af mit liv!
Hvor er det surrealistisk at tænke på, men samtidig vildt at min drøm lige om lidt kommer til virkelighed.
images
For omkring et år siden, sad jeg helt tilfældigt og læste en artikel på “Vi Unge” omkring en pige, der havde været på udvekslings-ophold i USA. Jeg blev helt grebet af det og fortalte mine forældre om det, som også synes det var en god idé. Og så kiggede vi ellers på rejse-organisationer, og valgte Sts (Student Travel Schools). Derefter var der en lang ansøgningsproces, hvor jeg bl.a. skulle møde op til et interview, og jeg skulle skrive et essay, samt have en læge-erklæring og en masse vaccinationer, som jeg ikke er færdig med endnu. Og så i februar blev min ansøgning godkendt og sendt afsted til USA, med den meddelelse om, at jeg tidligst skulle forvente at få en værts-familie i starten af juni. Men allerede tre uger efter kom der er sms fra min mor om, at jeg havde fået en værstfamilie i staten Virginia i en by der hedder Oakton, 10 miles fra selveste Washington D.C.
Det var et ægtepar, hvis børn var flyttet hjemmefra, og som havde haft 5 udvekslingsstudenter før mig. Jeg blev helt vild glad, og har glædet mig lige siden. Jeg har mailet en masse med min kommende familie, og snakket med dem over telefonen. De virker utrolig søde, og som en meget social familie, der oplever og rejser en masse. Min skole hedder Tuscarora High School, og har 2000 elever, hvilket er en del mere end de 400, jeg er vant til!
kort-over-usa rig
Som jeg nok har nævnt før, skal jeg den første uge, fra d. 15. august til d. 22., på et forberedelseskursus i New York med andre udvekslingsstudenter fra hele verden. Jeg har ikke fået nogen information om det endnu, men jeg tror det bliver rigtig spændende. Og så rejser jeg ellers hen til min værtsfamilie d. 22. august, og samme dag skal jeg møde op på skolen og indskrives og have mit skema lagt. Min værtsfamilie har allerede lagt nogle planer, når jeg kommer, men dem venter jeg med at skrive om.
Tiden begynder virkelig at gå hurtigt nu, og det er meget snart jeg står i Kastrup lufthavn og vinker farvel til min familie og lille Danmark. Jeg er virkelig spændt, og selvfølgelig også nervøs for hvad der venter mig de næste 10 måneder. Der er en helt masse tanker, og nogle gange kan jeg slet ikke sove, fordi jeg tænker så meget over det; Får jeg nogle venner? Er USA som jeg har forestillet mig? Får jeg hjemve? Kan jeg ikke med min familie? Alt muligt som jeg jo ikke rigtig ved. Men jeg har sagt til mig selv, at jeg skal gå ind i dette år, uden for høje forventninger til hvad der skal ske, og med et åbent sind så jeg ikke bliver skuffet og udelukker nogle muligheder for et helt fantastisk år. Og så må jeg jo bare vente og se. En ting er hvert fald sikker, og det er, at jeg glæder mig, rigtig meget!

Fødselsdag; Stars and stripes, gaver

Hej bloggen
I går havde jeg familien på besøg. Jeg fik rigtig gode gaver, og spiste lækker mad 🙂
Lagkagen var i Usa’s tegn, og gik selvfølgelig galt, da jeg løb tør for flormelis, det fik vi heldigvis fikset, og her kan i se resultatet.
Jeg har fået nogle fine gaver, og en del penge.
Billeder kommer her
Knus <3

Collage 3 DSCN2920 PicMonkey Collage 2 PicMonkey Collage

Birthday brunch

JEG HAR FØDSELSDAG I DAG!! Wuhu, 16 år
Dagen startede som altid med at min familie kom ind og sang fødselsdagssang, og jeg fik gaver. Derefter gik min søster og jeg faktisk i seng igen, fordi klokken kun var 8, da de kom ind, mine forældre skal jo på arbejde. Senere stod min søster og jeg så op og lavede lækker brunch, som i får et par billeder af her.
Der kommer billeder op af mine gaver efter lørdag, hvor jeg får familien på besøg (Tænker det er bedst at lave et samlet indlæg med mine gaver) 🙂
Hav en fantastisk dag. Jeg nyder hvert fald min <3

PicMonkey Collage 2 PicMonkey Collage 3