Goodbye Cali

Kom hjem fra Californien i morges, og har sovet det meste af dagen, pakket ud og skypet med mine to bedste veninder. Den sidste aften i Californien var vi i Santa Monica, en by lidt udenfor LA. Så jeg ville bare lægge et par billeder op derfra.
Har haft en fantastisk god tur til vestkysten, det var rart at møde den side af familien også. Og jeg må sige, at jeg blev ret overvældet, for de har simpelthen været så søde mod mig og virkelig fået mig til at føle mig som en del af familien. De har også sagt, at jeg næste år skal komme og være deres Au Pair, så måske bliver jeg et år til, haha 🙂
end

Bubba Gump Shrimp Company – vi husker alle Forest Gump’s reje-firma / Min søde værtsmor og jeg

Det har været en anderledes jul, men bestemt en god én. Julen var den tid, jeg frygtede, at hjemveen ville begynde at melde sig, men jeg syntes egentlig ikke, det har været så slemt. Det var lidt hårdt for mig at åbne gaverne fra min familie og venner fra Danmark, men jeg tror mest, det var fordi, jeg var så taknemmelig og det betød så meget, at de havde tænkt på mig og sendt alle de fine gaver.
Jeg har nu været herovre i 4 1/2 måned, og haft min første jul udenfor Danmark. 2013 er snart slut, og jeg glæder mig til et nyt, og sikkert meget oplevelsesrigt, 2014.

Merry Christmas

Så er julen også ovre. Jeg håber i alle havde en “glædelig” jul hjemme i Danmark. Selv fejrede jeg det jo noget anderledes, med 25 grader udenfor og palmetræer, men jeg havde bestemt en god jul. Julemaden var god, dog kunne den ikke helt slå den danske 🙂 Vi åbnede faktisk, utraditionelt, gaver om aftenen d. 24. da vi har en lille pige på 2 år, som ikke kunne vente. Jeg fik nogle rigtig gode gaver, og det betød rigtig meget for mig, at min danske familie og venner havde sendt gaver herover til mig, så tusind tak for det.

Det var en meget speciel jul for både mig og min værtsfamilie, da min værts familie bor på henholdsvis øst-kysten og vest-kysten, og  i år havde de hele familien samlet et sted.
christmasme

Palm Springs

Merry Christmas til jer alle hjemme i Danmark. Herovre er det jo jule-morgen d. 25. man åbner gaver. Jeg kan slet ikke forstå det allerede er juleaften, herovre er der 20-25 grader udenfor, så det er svært at forestille sig kulden i Danmark. Men jeg vil lægge nogle billeder op fra Palm Springs her.
Collage1

Collage2 Collage3De nederste billeder er fra vores hotel.

Hollywood, LA

Hej
Jeg landede jo i Los Angeles lufthavn i torsdags, og derefter har der bare været så meget at se og opleve – så jeg vil prøve at korte det ned, og dele det op i flere indlæge, da jeg har taget 100+ billeder.

Los Angeles and Hollywood
Vi brugte hele torsdagen i Los Angeles og Hollywood. Vi havde ikke helt så meget tid, som jeg ville ønske, da vi skulle køre et stykke for at komme op til Vic og John’s datter, hvor vi overnattede. Men vi fik set de vigtigste ting. Deres ene datter (Angela) og hendes kæreste(Greg) var med os. Først så vi en gammel heste-væddeløbs-park, det var John der gerne ville se den, da den bliver nedlagt snart. Derefter kørte vi rundt i LA, og fik frokost, og så gik turen til Hollywood, hvor vi prøvede at finde et godt sted at tage billeder af det store HOLLYWOOD skilt. Vi kørte så derefter op til deres anden datter Marjorie og hendes mand og deres søde lille datter, Evi, på 2 år. Vi skal holde jul i Palm Spring (hvor jeg er nu).
hollyparkholly1holly2Det var min første dag her i Californien, jeg vil lægge billeder op fra Palm Spring senere.

Next stop: California

I dag fik jeg juleferie, da jeg i morgen rejser til Californien!!! Vores hotel er i Palm Spring, tæt på LA – ja Los Angeles!
Har glædet mig lige siden, jeg fik af vide, vi skulle fejre jul der. Det bliver sikker ret mærkeligt at fejre jul, mens temperaturen er 20 grader, men jeg ser rigtig meget frem til varmen 🙂 Vores fly går i morgen kl. 9:00, jeg er lige blevet færdig med at pakke det sidste, så nu vil jeg gå i seng.
Vi ses når jeg skriver fra Californien
giftJulegaver ud til mine veninder herovre