Exchange is..

I made it!!

Hold da op der har været meget i den her uge, jeg har så meget at fortælle!

Justin Timberlake
Jeg fik jo en meget dejlig julegave fra John og Vic, og det var en billet til Justin Timberlake’s koncert i D.C. den 24. februar. Så Vic og jeg var inde at se ham, og det var noget af en oplevelse. Han var så god!! Justin Timberlake er en af de musikere som man ikke behøver at være kæmpe fan af for at kunne lide. Han er sådan en god sanger, og danser, og han forstår virkelig at underholde. Så det var helt bestemt en rigtig god koncert!
jt

Lacrosse
Hele den her uge har det været lacrosse try-outs (auditions). Så det har heddet fra kl. 18-20 hver dag, udenfor i kulden. Vi har ikke haft over 5 grader hele den her uge, så altså pænt koldt! Det har været rigtig sjovt og samtidig hårdt, men jeg fik hvert fald lidt en fornemmelse for, hvad det er, jeg går ind til, for jeg kom på holdet!! Juhu, JV lacrosse.
JV betyder Junior Varsity. Der er to hold: A og B; A, som er det bedste, kalder de Varsity; B, som er det næstbedste, hedder Juniorvarsity.

Men det var hvert fald rigtig dejligt endelig at være officielt på holdet, for vi har jo haft konditions-træninger siden oktober. Så fra næste uge bliver det lige på og hårdt med 2 timers træning hver dag, og vores første kamp er allerede d. 10 marts. Til jer der ikke ved, hvad lacrosse er: http://www.youtube.com/watch?v=j1bbRwzg_OQ
IMG_20140228_213735 2014-03-01 10.10.01

Ellers har der bare været mange, mange lektier den her uge. Det er vidst endelig begyndt at gå op for vores lærere, at vi faktisk mistede 10 skole-dage på grund af sne. Og så er det allerede marts, jeg kan slet ikke forstå det! Men det var alt for nu, vi ses

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Exchange is..